Til forsiden
 

Middelhavsplanter


Det er let at skabe en romantisk og afslappet middelhavsstemning i hus og have. En smuk terracotta krukke med en frodig eksotisk plante efter eget valg gør underværker på rekord tid. Kombiner krukke og plante, så krop og sjæl varmes.
 
Nedenfor har vores kyndige personale udvalgt en række lækre middelhavsplanter, der skaber sol og sommer i din hverdag.
 
 
Afrikansk skærmlilje
80-100 cm høj plante med lange, mørkegrønne, smalle blade og tragtformede blå, lysviolette eller hvide blomster samlet i en stor skærm i august-september. Placeres bedst i fuld sol og vandes og gødes jævnligt i sommerhalvåret og mere sparsomt om vinteren. Velegnet i krukker og er god til afskæring. Kan overvintres frostfrit, lyst og køligt og omplantes efter behov i en lidt større krukke.
 
 
 
Bananpalme
Dværgbanan er en lille palme,
der trives fint både i stuen,
havestuen og i haven om
sommeren. Placeres lyst eller
let skygget og gerne i læ, da
bladene let flosser.
En taknemmelig plante, der
både tåler let udtørring og let
overvanding. Gødes godt fra
marts til september, da den er
meget frodig. De gamle blade
visner efterhånden og skæres
derfor af. Dermed skabes
stammen. Efterhånden som
planten ældes, dannes nye
sideskud, og den gamle plante
dør.
Citrusplanter
Der findes et væld af variationer inden for citrustræer, der trives fint i havens krukker, bare de placeres et solrigt og lunt sted. De fleste sorter bliver op til 2 m høje og får lækre og dekorative frugter, der modner i løbet af et år. Blomstrer med smukke, yderst velduftende, hvide blomster det meste af året.
En let udtørring mellem vandingerne fremmer blomstring. Velegnet i krukker
i haven fra maj til november. Overvintres bedst lyst og ved 2-10 grader. Sorten 'Calamondin' trives fortræffeligt i stuemiljøet.
Hørpalme
Middel-hårdfør palme med
brede, vifteformede grønne
blade, der giver haven et
eksotisk præg. Trives fint på
terrassen i en stor krukke, der
stilles lyst og køligt om vinteren
- gerne i en uopvarmet havestue. I haven placeres
palmen bedst på en solrig,
beskyttet vokseplads i læ og i
ly for den værste frost.
Tåler ned til ca. -16 grader i en
kortere periode, men toppen
bør bindes sammen og dækkes
ind med lærred.
Den mest hårdføre palme.
 
 
Kamelia
Frodig, stedsegrøn busk med blanke, læderagtige blade og store røde, hvide eller rosa pæonlignende blomster. Kamelia blomstrer fra det tidligste forår til langt hen i maj. Velegnet i en krukke på terrassen, når faren for frost er ovre. Overvintres gerne lys ved 2-10 grader. Vandes og gødes jævnligt. Må ikke tørre ud. Trives bedst i en let sur, porøs plantejord. Beskæres i det tidlige forår efter endt blomstring.
Kom forbi og få en udførlig plante- og pasningsvejledning.
Laurbær - den ægte
Ægte laurbær er en historisk plante med aromatiske, mørkegrønne, læderagtige blade. Den har mange anvendelsesmuligheder både som prydplante og krydderurt og er velegnet i krukker og udplantet i haven. Placeres lyst og gerne i læ og vandes og gødes jævnligt. Overvintre ude 
i milde vintre, men tåler ikke frost over en længere periode. Beskæres bedst sidst på sommeren.
 
 
 
Kordyline
Smuk, stammedannende prydplante med lange smalle, læderagtige blade. Den fås i flere dejlige farvenuancer. En dekorativ plante, der giver en god kontrast i havens eller udestuens krukker. Placeres lyst eller let skygget. Vandes og gødes jævnligt. Tåler ikke for kraftig udtørring. Overvintres lyst og køligt - tåler temperaturer ned til 5 grader.
En fremragende kontrastplante.
 
 
 
 
Nerie

Ca 50-150 cm høj plante med lange, smalle blade og blomster i rosa og hvide nuancer i juli-september. Placeres solrigt eller lyst i boligen, havestuen eller på terrassen på en lun plads. Vandes regelmæssigt og må ikke tørre ud. Gødes i sommerhalvåret. Velegnet i krukker på terrassen. Beskæres tilbage i marts og ompottes, når de nye skud kommer frem i marts/april. Kan overvintres lyst og køligt også i den ikke for varme stue. Bemærk at Nerie er en giftig plante.

Oliventræ

Lille stedsegrønt træ med grå-grønt løv og hvide duftende blomster og senere grønne og sorte frugter. En gammel kulturplante, der symboliserer 'god vilje'. Placeres lyst, gerne i direkte sol. Vandes og gødes jævnligt. Tåler let udtørring og tør luft. Beskæres let efter behov for at danne tæt vækst. Velegnet i krukker på terrassen og i udestuer. Overvintres lyst ved 5-10 grader - kan dog tåle højre grader, jo lysere den placeres. Den  bedste plante til overvintring i den ikke for varme stue.

Rosendrue / Medinilla
Meget smuk og speciel plante med store grønne blade med lyse nerver og imponerende 30 cm lange rosa blomsterstande fra marts til november. Placeres meget lyst men bør beskyttes mod den stærke sol om sommeren. Jorden bør holdes konstant fugtig, men ikke gennemblødt - brug gerne kalkfattigt vand. Trives ved høj luftfugtighed. Tåler temperaturer ned til 15 grader.
Super plante til udestuen.
 
 
 
Trillingranke/Bougainvillea
Frodig og blomsterrig plante med klatrende vækst og et væld af blomster i rosa, lilla eller gyldne nuancer fra marts til november. Trives i fuld sol og ved høje temperaturer (fra 19 grader) i sommersæsonen. Vandes og gødes rigeligt om sommeren - mere sparsomt i vinterhalvåret. Overvintre ved 8-12 grader og omplantes og beskæres let ved at fjerne lange og besværlige grene i marts.
Den bedste plante til det varme, solrige hjørne.