Stauder, Græsser og Bregner
Stauder er en spændende og varieret plantegruppe, der giver skønne oplevelser allerede i det tidligste forår til langt hen på vinteren. Stauder er nemme og farvestrålende og det er muligt at finde en plante til ethvert hjørne af haven - selv til de vanskeligste forhold findes der en plante. Under denne plantegruppe hører også bregner og græsser.
|
Mange stauder trives også fint i krukker, bare plantemulden er af god kvalitet og lys- og vandingskrav tilgodeses.
Nedenfor har vores staudeekspert sammensat en smuk buket af stauder lige til at plukke af. |

|
Nemme Stauder
|
Alunrod / Heuchera |
|
30-60 cm høj, smuk, vintergrøn staude, der kan fås med bladfarver i et utal af smukke nuancer fra limegrøn til mørk bourdoux. Blomstrer fra juni-august med blomster i hvid, rød, rosa afhængigt af sorten. Fin som bunddække. Trives i sol-skygge i en dybmuldet, næringsrig jord - også god i surbundsbedet. | |
|
Brudeslør |
|
Graciøs, tørketålende staude, der fås i flere højder med rosa eller hvide blomster i juli-august. Fås med enkelte eller fyldte blomster og er god til snit og tørring. Trives i fuld sol i almindelige havejord. Velegnet som kontrastplante i rosenbedet og som top i staudebedet. | |
|
|
|
|
Tuedannende, frodig staude med store blade i forskellige former, farvekombination og højde (20-70 cm) alt efter sort. Blomstrer med hvide eller lyslilla klokkeformede
blomster i fine aks i juli-
august.
Plantes lyst-skygget i dyb-
muldet, fugtig havejord
- også god i surbundsbedet. | |
|
Høstanemone |
|
|
Elegant, let og åben staude med enkelte eller dobbelte blomster i rosa eller hvid i august-oktober.
Placeres lyst-halvskygget i
en dybmuldet, fugtigheds-bevarende havejord. Også velegnet i surbundsbedet.
| |
|
Høstfloks |
|
60-80 cm høj staude med velduftende blomster i et væld af farver i juli-september. God til afskæring. Trives i fuld sol og i almindelig havejord. Blomstrer villigt flere gange i løbet af sæsonen, når den beskæres efter blomstring. | |
|
Storkenæb |
|
|
Denne staudeart består af en bred vifte af planter både til sol og skygge med blomster i rosa, hvide og blå nuancer. Blomstrer fra maj-oktober afhængigt af sort. Trives i almindelig havejord og er velegnet som bunddække under træer og prydbuske eller som forkant i ethvert bed. | |
Stauder til Sol
|
Daglilje |
|
Findes i et utal af varianter med smukke blomster i gule, rosa, orange og røde nuancer i juni-august. Trives bedst i en velgødet almindelig havejord i sol-halvskygge. Højden varierer mellem 40 og 100 cm afhængig af sort. | |
|
Lammeøre |
|
10-40 cm høj tæppedannende staude med sølvhvide, filtede blade og sjældne blomster i purpurrosa i juli-august. Trives i fuld sol og tåler tørke. Velegnet som snitblomst - bladene er gode i dekorationer - og som bunddække. Fin som kant- og kontrastplante. | |
|
|
|
lav, stedsegrøn halvbusk med blågrå, aromatiske blade og små rørformede blåviolette, rosa eller hvide blomster i tætte aks i juli-august. God bi- og sommerfugleblomst. Trives i fuld sol og tåler tørke. Velegnet som snitblomst og god til tørring. | |
|
Pæon |
|
60-80 cm høj blomsterrig staude med store blomster med og uden duft i røde, rosa og hvide farvekombinationer i maj-juli afhængigt af sort. Ynder en solrig eller let skygget vokseplads i en dybmuldet havejord. Velegnet til afskæring.
| |
|
Salvia |
|
Ca. 40 cm høj taknemmelig staude med blågrønt løv og blålilla blomster i grenede aks i juni-juli og igen i august-september, hvis de visne blomster klippes af. Fås også i rosa og hvid. Trives i fuld sol i almindelig havejord og er tørketålende. God biblomst. Også god som snitblomst. | |
|
Solhat |
|
|
Majestætisk staude med store, rund blomster i klare smukke farver i juli-september. Fås i rosa, hvide og gyldne farvenuancer. Ynder en solrig og lun placering i en muldrig, fugtig men veldrænet havejord. Egner sig til afskæring. | |
Stauder til Skygge
|
Bispehue |
|
Taknemmelig, bunddækkende staude med smukke vintergrønne blade og hvide, rødlige eller gule blomster i maj-juni. Trives i let skygge-skygge i dybmuldet jord - gerne i surbundsbedet. | |
|
Kæmpe Stenbræk |
|
40 cm høj vintergrøn bladplante med smukke pink, rosa eller hvide blomsterstande i april-maj og smukt blankt løv, der ofte changerer i rødlige nuancer. Trives i sol-skygge og tåler alt bort set fra meget fugtig jord. Bladene er fine til dekoration. Fin bunddækkeplante. | |
|
|
|
Stedsegrøn, vinterblomstrende staude med blomster i jan-marts: Julerose eller marts-maj: Påskeklokke. Blomsterfarven varierer fra hvid over i rosa og bordoux alt efter sort. Ynder en veldrænet kalkholdig og muldrig jord i halvskygge-skygge. | |
|
Kærmindesøster |
|
Taknemmelig forårsblomstende staude med et væld af smukke lyseblå blomster i april-juni. Fås også med hvidbroget løv. Lyser op i det mørke hjørne og er fin som bunddække under træer og større prydbuske. Placeres i halvskygge-skygge i en almindelig, let, ikke for tør havejord. | |
|
Plettet Tvetand |
|
Lav, bunddækkende staude med grønt eller spættet løv og et væld af hvide, rosa eller lilla læbeblomster i maj-juni. Ynder en skygget vokseplads i almindelig velgødet havejord. Yderst taknemmelig og frodig staude til det mørke hjørne. | |
|
Skumblomst |
|
|
25 cm høj, frodig, vintergrøn staude med duftende hvide eller rosa blomster i maj-juni. Flotte høstfarver om efteråret. Ynder en lys-skygget vokseplads i en fugtigheds-bevarende, næringsrig havejord. | |
Græsser
|
Elefantgræs
'Ferner Osten' |
|
|
Majestætisk græs med 1 cm brede blade, der får en rødlig farve sidst på sommeren og flotte fyldige, rødbrune aks i august-oktober. Højde med aks ca. 150 cm. Trives i sol-let skygge. Klippes ned, når de nye skud viser sig om foråret.
Velegnet som kontrastplante både solitært og i grupper. | |
|
Japansk Star
'Ice dance' |
|
|
30 cm høj græs med vintergrønne blade med tydelige cremefarvede striber og smukke aks i maj. Trives i let skygge-skygge i almindelig, næringsrig havejord. Velegnet som bunddække under træer og store buske og som kontrastplante. Også god i krukker. | |
|
Lampepudsergræs |
|
|
60-80 cm høj graciøs græs med flotte rævehale-lignende aks i august-oktober. Fås både med grønne og røde blade. Trives i sol-let skygge på et lun vokseplads. Velegnet som kontrastplante og i krukker.
Bør vinterdækkes eller overvintres frostfrit. | |
|
Pampas |
|
|
Eksotisk græs med store,
tykke sølvhvide aks i august-oktober. 2 m høj inkl. aks.
Fås også som dværgplante
på ca. 80 cm. Trives i fuld
sol på en lun vokseplads.
Velegnet som solitær- og kontrastplante.
Bør vinterdækkes eller over-vintres frostfrit.
| |
|
Almindelig Mangeløv |
|
|
80 cm høj frodig, vintergrøn bregne, der både trives i sol og skygge i humusrig havejord. Velegnet som solitærplante og som bunddække eller i grupper. | |
|
Australsk Kambregne |
|
|
15 cm høj vintergrøn bregne med læderagtige blade, der trives i halvskygge til skygge i fugtig, almindelig havejord. Velegnet som bunddække, solitært eller i krukker - evt. i selskab med andre planter. | |
|
Englesød |
|
|
30-40 cn høj vintergrøn bregne, der trives i sol-halvskygge i almindelig, let fugtig havejord. Velegnet som bunddække, solitært eller i krukker - evt. i selskab med andre planter. | |
|
Fjerbregne |
|
|
Taknemmelig 80 cm høj bregne, der trives overalt både solrigt og skyggefuldt i almindelig havejord. Velegnet solitært, som bunddække og i selskab med andre planter. | |
|
Hjortetunge |
|
|
Vintergrøn bregne med lanseformede læderagtige blade. Trives bedst i en god fugtighedsbevarende kalkholdig jord. Bør plantes lyst uden direkte sol. | |
|
Mosbregne |
|
|
Vintergrøn, lav bregne med bred vækst. Trives bedst i humusrig, let fugtig jord i læ og skygge. Egner sig fint fx i japanske havemiljøer og stenpartier.
| |